Kendissen deler nu historien.

Der kan man tale om at få det forkerte ben ud af sengen.

Stephanie ‘Geggo’ Karma Salvarli, kendt fra reality-showet ‘Familien fra Bryggen’, oplevede for nylig en morgen, der langt fra var som enhver anden.

I sin og husbondens podcast, ‘Geggo & Cengiz – Helt Ærligt’, delte hun sit mareridt, der involverede en selvforskyldt IT-fejl og frygten for at blive hacket.

For Geggo begyndte mareridtet, da hun åbnede en mail fra LinkedIn og opdagede, at en person havde set hendes profil. Trods hendes forsøg på at genkende logoet og logge ind på profilen, gik det op for hende, at hun faktisk ikke havde en LinkedIn-profil.

– Jeg er fucking selv ude om, hvis alt bliver stjålet. Hvis jeg får rippet min bankkonto, min Instagram dør, hvis jeg bare må leve med håndsving og brevdue fra nu af, så er jeg selv ude om det (…) Jeg har jo gjort det ultimativt dummeste, udbryder Geggo.

I desperation begyndte hun at slette alle sine apps i håb om at forhindre potentielle hackere i at få adgang til hendes personlige oplysninger, bankkonti og mere.

Den selvudnævnte ‘lortemorgen’ satte gang i katastrofetankerne, og Geggo indrømmede, at hun stadig var bange trods hendes forsøg på at afhjælpe situationen.

– Det var en lortestart på morgenen, og jeg er stadig bange, lyder det fra Geggo. 

Du kan høre podcasten ‘Geggo & Cengiz – Helt Ærligt’ på platformen Podimo.