Dansktop-sangerinden deler stort nyt.
Siden folkeskolen har Sussi og Leo optrådt sammen. I mere end to årtier optrådte de på Skansen i Skagen, hvor de fem dage om ugen spillede for et berejstret publikum.
Tidligere i år meddelte duoen, at Leo var alvorligt syg. Tilbage i februar gik han bort.
Tabet af Leo har dog ikke betydet, at Sussi ikke længere optræder.
Nu står hun på scenen med Thomas Ehrenreich som spiller trommer og Kim Karnmark Petersen som spiller Keyboard. De går sammen under navnet ‘Sussi og drengene’.
Sussi er en kvinde med mange jern i ilden – og nu afslører hun spændende nyt om den nærmeste fremtid.
“Godaften søde venner. Der er stor sandsynlighed for, at jeg skal indtale lydbogen til min Biografi ” jeg er Sussi” Det glæder jeg mig rigtigt meget til,” fortæller Sussi i et opslag på Instagram.
“Der ligger en travl tid foran mig, det gør ikke noget jeg elsker det. På torsadag den 10-8 skal drengene og jeg spille i Bramming, til deres sportsfest. På Lørdag er vi i Viborg, hvor vi giver den gas til musik i midtbyen kl 12. Vi elsker at spille for jer dejlige mennesker,” afslutter hun.
Bogen ‘Jeg er Sussi’, udkommer den 26.10 i år.
Om bogen står der blandt andet:
“En af Danmarks mest farverige og folkekære kunstnere fortæller om sit festlige liv og sin store sorg. Biografien om Sussi Nielsen, den ene halvdel af den ikoniske popduo Sussi og Leo, er en skøn og livsbekræftende fortælling om en kvinde, der har vundet manges hjerter med sin bramfrihed og ukuelige livsvilje.”