Jacob Lewis var 20 år gammel, da han og hans søster var på vej hjem fra en koncert med Taylor Swift. Pludselig gik deres bil i stå.
“Jacob begyndte straks at skubbe bilen, da han på tragisk vis blev ramt og dræbt af en spritbilist,” skriver en indsamling på siden GoFundMe.
Ifølge det lokale nyhedsmedie KHOU 11 identificerede politiet en 34-årig mand, som den påståede spritbilist. Han flygtede efterfølgende fra ulykkesstedet. Siden er han blevet anklaget for ikke at stoppe og yde hjælp til den påkørte Jacob Lewis.
Nyhedsmediet beretter desuden, at Lewis’s søster også fik skader som følge af ulykken. Hun vil dog overleve sin kvæstelser.
Jacobs far, Steve Lewis, udtalte, at føreren af bilen i første omgang steg ud af bilen og hjalp søsteren med at få Jacob ud fra under førerens bil. Herefter kørte han væk.
GoFundMe-siden er blevet oprettet af “Pokémon-samfundet i Houston” for at hjælpe Steve med at “ære sin søn ved at samle penge ind til blomster og omkostninger til begravelsen.”
Den afdøde Jacob spillede Pokemon TCG på et højt niveau. Og han var et elsket medlem af fællesskabet, der eksisterede rundt om det populære spil.
GoFundMe-siden har overskredet sit mål på $75.000 og har indsamlet næsten $140.000 ind.