I tirsdag skete det endelig igen

I disse dage er prinsesse Madeleine hjemme i Sverige, sammen med ægtemanden Chris O’Neill og deres tre børn, prinsesse Leonore, prins Nicolas og prinsesse Adrienne.

Den lille familie har siden 2018 boet i den amerikanske delstat Florida, og inden da i London.

Men nu kan BILLED BLADET bringe en glædelig nyhed for de svenske royalister.

Parret har nemlig valgt at sætte villaen til salg, og flytte tilbage til Sverige.

”Prinsesse Madeleine og hr. Christopher O’Neill har besluttet, at familien indtil videre skal bo i Sverige. Prinsesse Leonore og prins Nicolas starter i skole i Stockholm til efteråret. Prinsesse Adrienne skal i børnehave,” skrev kongehuset i en pressemeddelelse.

Det bliver derfor første gang i mange år at kong Carl Gustaf og dronning Silvia kan fejre den svense nationaldag med prinsessen og hendes familie. Derudover er det også første gang i fem år, at Chris O’Neill kørte i den kongelige kortege.

Madeleine og familien er i forvejen hjemme i Sverige i juni, som bliver en travlt måned: landets nationaldag fejres den 6. juni, den 8. juni kan Madeleine og Chris fejre 10-års bryllupsdag, to dage senere fylder den svenske prinsesse 41 år, og den 15. juni falder Nicolas’ otteårs fødselsdag.