Den kommende jubilæumssæson har sit første navn klar
Til september vender et af Danmarks største underholdningsprogrammer ‘Vild med dans’-tilbage på den store sendeflade.
Men 2023-sæsonen byder ikke kun på de sædvanlige balkjoler og jive-spark.
Der er tale om den helt store jubilæumsfejring. TV 2 byder nemlig op til dans for 20. gang i programmets historie.
Og mens de rutinerede dansere med spænding venter på at få invitationen til at hoppe i jakkesættene og stiletterne igen, så skal dette års dommerpanel også falde på plads.
Og nu kan BILLED-BLADET bringe meddelelsen om, at den første dommer har bekræftet sin retur i dommerstolen.
Balletkongen Nikolaj Hübbe bringer den glædelige nyhed til danskerne, da mediet mødte ham til premieren på Grønnegårds Teatret.
– Ja, det kan I godt regne med, lød meldingen kort og kontant fra den rutinerede dommer, der for første gang var at finde ved ‘Vild med dans’-dommerbordet, efter han overtog tjansen fra Allan Tornsberg i 2011.
Selv viser Nikolaj sin entusiasme for den kommende sæsons store jubilæum, der ifølge dommeren skal fejres med manér.
– Jeg tror, der bliver en stor fejring på et eller andet tidspunkt i løbet af sæsonen, lyder det fra en spændt Hübbe,
Om hvorvidt han endnu engang får selskab af dommer-veteranerne Anne Laxholm, Jens Werner, Marianne Eihlit og sidste års dommer-debutant Sonny Fredie Pedersen, må tiden vise.