Den kommende konges seneste handlinger bliver beskrevet som “topmålet af hykleri” og “skandaløst”.
Hvis moral er godt, er dobbeltmoral så dobbelt så godt?
Svaret er åbenbart ja, hvis man er landet kommende konge, der i forvejen befinder sig i mediernes søgelys for de helt forkerte årsager disse dage.
Men i stedet for at bevæge sig rundt på listefødder eller holde relativt lav profil, så har kronprins Frederik nu formået at få endnu en grim nyhed på sine skuldre.
Kronprins Frederik deltog for nyligt ved klimakonferencen CCUS Forum i Aalborg, der satte fokus på CO₂-fangst, anvendelse og lagring. Mens formålet var klart, var Kronprinsens valg af transportmiddel ikke så gennemsigtigt som konferencens budskab.
Mandag ankom Kronprinsen til Nordkraft i sin Audi A8 L Hybrid med nummerpladen “Krone 8,” der var blevet fragtet hele vejen fra Amalienborg i København. Eller det vil sige: bilen ankom uden kronprinsen.
Kongehusets vigtigste passager valgt en mindre klimavenlig tilgang og fløj til konferencen, og valgte at flyve fra København til Aalborg, for derefter at blive samlet op af kronebilen der havde kørt hele 417 kilometer for at samle sin passager op.
Og beslutningen er bestemt ikke faldet i god jord hos Ivan Lund Pedersen fra miljøorganisationen NOAH, skriver B.T.
“Det er fuldstændigt vanvittigt, at man får sendt sin bil op til en klimakonference, hvor han så selv ankommer med fly. Det sender et virkelig dårligt signal. Specielt i en tid, hvor vi alle sammen skal tage mere klimahensyn.”
Trafikkonsulenten mener, at Kongehuset kunne have valgt mere klimavenlige alternativer, så som at hyre el eltaxa fra lufthavnen til konferencen.
Ivan Lund Pedersens kritik er kontant:
“Det er topmålet af hykleri. Det er skandaløst, at vi ser det her til sådan et arrangement. Det lover bestemt ikke godt for fremtiden, men er desværre i tråd med, at det er de rigeste, som belaster klimaet mest.”
Seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra Rådet for Grøn Omstilling mener, at Kongehuset bør revurdere deres handlinger.
“Vi er heldige, at vi har et Kongehus, der så ofte omtaler klimaet og de udfordringer, vi har, og så er det jo bare rigtig ærgerligt, at sådan noget her sker (…) Det her er ikke et godt signal.”.
Kronprinsens valg om at køre solo med sin hybridbil, mens han selv flyver højt, skaber ikke kun kritik, men også spørgsmål om Kongehusets fremtidige tilgang til klimavenlige transportmidler.
“Det har ingen gang i fremtiden,” konkluderer Kåre Press-Kristensen. “Det er virkelig en ommer.”.