Lourdes Leon overlader ikke meget til fantasien
Madonnas datter, Lourdes Leon, har skabt opmærksomhed med et dristigt photoshoot, hvor hun poserer helt nøgen.
Den 26-årige model og kendisdatter har delt et glimt af det opsigtsvækkende photoshoot på Instagram, hvor hun viser sig frem i et outfit, der mest af alt minder om en sexet læderbikini, men også et billede, hvor hun viser sig frem som hun er blevet skabt.
Lourdes Leon, der er datter af popikonet Madonna, har valgt at dele tre billeder fra photoshootet. På det første billede ses hun iført lange læderstøvler og et læderoutfit, mens hun hænger i en kæde fra loftet.
Det andet billede er et close-up af hendes ansigt, og på det tredje billede sidder hun helt nøgen og betragter billederne af sig selv.
Ifølge News.com.au er billederne taget i forbindelse med en reklamekampagne for designeren Dion Lee. Det outfit, som Lourdes Leon bærer, er faktisk to tasker vendt på siden, der dækker hendes bryster, og en håndtaske, der skjuler hendes skridt.
Kæden, hun hænger i, er snoren fra tasken.
Lourdes Leon er den ældste af Madonnas seks børn. Udover Lourdes har Madonna sønnen Rocco på 22 år, David og Mercy på 17 år, samt tvillingerne Stella og Estere på ti år.
Du kan se billederne herunder: