Kunne du tænke dig udsigt til gaden, køkkenet – eller en Hollywood-legende?
Restauranten Fasangården på Frederiksberg fik lige pludselig en uventet gæst ind af døren, skriver Se og Hør.
Det var nemlig ikke hvem som helst der satte sig ved bordet i restauranten og kiggede menukortet igennem.
Nemlig ingen ringere end den Golden Globe-vindende og multi-Oscar-nominerede skuespiller Edward Norton stak hovedet ind på Fasangården, for et godt måltid mad.
Det bekræfter restauranten selv på deres offentlige Instagram-profil.
‘Tak for at kigge forbi, Ed’ skriver de i story’en på restaurantens profil, hvor Norton ses smilende sammen med restaurantens ansatte.
Fasangården bekræfter overfor Se og Hør, at ‘Fight Club’ og ‘Primal Fear’-stjernen besøgte det populære spisested i weekenden, men ønsker ikke yderligere at kommentere på Nortons tid i restauranten.
Hvad årsagen bag Hollywood-stjernens ophold i Danmark skyldes, vides ikke.
I spidsen af Fasangården finder man den 28-årige chefkok Andreas Ring Kjeldsholm Hansen. Før hans tid på restauranten har Hansen køkkenchef på den to-stjernede michelin-restaurant Vollmers i Malmø.