Taler man arabisk, så kan det være svært ikke at grine en smule over navnet på Kylie Jenners lille søn.
Det tog i den grad sin tid for Kylie Jenner at løfte sløret for, hvilket navn hendes snart etårige søn blevet er navngivet.
Den lille fyr, som der kom til verden sidste år, blev oprindeligt navngivet ‘Wolf’, men superstjernen og ‘Kylie Cosmetics’-grundlæggeren skyndte sig at trække det navn tilbage, og først nu er det altså kommet frem, hvad sønnen skal hedde i stedet for.
Delte billeder af sønnen
I søndags delte Jenner en række billeder af lille-manden med sine mere end 378 mio. Instagram-følgere, hvor hun samtidig afslørede, at han har fået navnet Aire.
Og selvom superstjernen er blevet mødt med et overflod med likes og søde kommentarer fra familie, venner og følgere, så har internettet naturligvis også grebet nyheden på sin helt egen måde.
Flere af Jenners følgere kunne nemlig ikke lade være med at pege på, at drengens navn har en noget så særlig betydning – især på det arabiske sprog.
Skulle man forklare hende den arabiske betydning?
Journalisten, Antoinette Lattouf var hurtig på Twitter-tasterne efter at nyheden om sønnens navn blev offentliggjort.
– “Øhm, burde nogen fortælle Kylie Jenner, at hun har omdøbt sin søn til Aire, hvilket er et almindeligt arabisk udtryk for “min penis”, lyder det i et opslag på Twitter.
Umm should someone tell Kylie Jenner she renamed her son Aire which is a common Arabic expression for ‘my penis’ or nah?
— Antoinette Lattouf (@antoinette_news) January 22, 2023
“Lmaoooo, det her stakkels barn bliver omdøbt igen,” skriver en anden i kommentarfeltet.
– “Kylie Jenner har kaldt sin søn Aire. Hvis hun bare vidste, hvad det betyder på arabisk,” skriver en tredje.
Ifølge Urban Dictionary betyder Ayre – således stavet en anelse anderledes dog – også “bedste ven”, men Jenner har nok i højere grad kigget på den hebraiske betydning af Aire.
På arabisk betyder ordet nemlig ‘Guds løve’. Dog noget mere inspirerende end penis, må man sige.
Kylie Jenner har fået begge sine børn med den amerikanske rapper Travis Scott, og da parret sidste år blev forældre til den lille dreng, kunne de kort tid efter fødslen meddele, at de havde fortrudt det oprindelige navn.
“I øvrigt så hedder vores søn ikke Wolf længere. Vi følte ikke, at navnet passede til ham og ville lige dele det med jer, fordi vi bliver ved med at se navnet rundt omkring,” skrev Kylie Jenner i en story på sin Instagram-profil.