Nu deler skuespiller Esben Dalgaard en sjov historie fra barndommen.

Det gør han på sin Instagram-profil, hvor han fortæller om dengang han var blot fire år gammel og fik en ide, som hans mor bestemt ikke synes var god.

Det resulterede i en vaskeægte gammeldags endefuld, fortæller Esben Dalgaard i opslaget.

“Én gang har jeg fået en ægte gammeldags endefuld af min mor. Det var da jeg som 4-årig stod på den hyper-trafikerede Fredericiavej i Vejle og stoppede bilerne. Jeg forestiller mig, at jeg så ca. sådan her ud!,” lyder det i opslaget fra Esben Dalgaard, som har postet et billede fra programmet ‘Shaolin’, hvor han godt kunne ligne én, som er ved at standse biler.

I opslaget skriver Esben Dalgaard også, at han fik rigtig meget med sig fra programmet.

“SHAOLIN på @tv2danmark
Fik jeg noget med hjem dernedefra? Enormt meget. Men måske især: “No Choice Is Best Choice”, lyder det i opslaget.

Esben Dalgaard har sammen med otte andre kendte danskere deltaget i TV 2-programmet ‘Shaolin’, hvor han er rejst til Sydkorea på en hård rejse – både fysisk og mentalt.

Du kan se programmet på TV 2 Play.

Herunder kan du se hele Esben Dalgaards opslag.