Den tidligere superligatræner fik mere, end han havde regnet med, da han i sine unge dage hev en smuk kvinde med sig hjem.

Erik Rasmussen fik sig noget af en overraskelse i Mexico.

Den tidligere sportsatlet blev noget overrasket, da han i sine unge dage scorede en smuk ung kvinde i byen på ferie.

Det viste sig nemlig, at den smukke kvinde slet ikke var en kvinde.

Pludseligt havde han hænderne fulde af noget, som han ikke havde set komme.

Det fortæller den tidligere superligaspiller i fodboldpodcasten ‘FART PÅ’.

Episoden han fortæller om i podcasten fandt sted, da Erik Rasmussen spillede i ‘Wichitia Wings’ i Amerika.

Her havde han og resten af hans spillekammerater fået sig en friaften dagen før en vigtig kamp.

Det eneste krav fra trænerens side af, var at de ikke tog til Mexico.

Og så tænker jeg selvfølgelig: “Fedt, jeg skal til Mexico!”, lyder det fra den tidligere fodboldspiller med kælenavnet TryllErik/The Wizard.

Han forklarer videre, at han så fik overtalt et par medspillere til at tage med til Tijuana, hvor de endte på en stripbar.

Efter et par timer ville medspillerne dog gerne hjem, men det havde ‘The Wizard’ ikke lyst til. Og derfor endte han i stedet inde på en af taverne, hvor der sad “en vanvittig smuk kvinde”.

Den “Vanvittige smukke kvinde” fik Erik Rasmussen taget med op på et hotelværelse, og det var her at virkeligheden ramte ham, fortæller han i podcast-episoden.

Vi begynder at stå og holde lidt om hinanden, og vi begynder at røre lidt ved hinanden,” siger han og fortsætter:

“Jeg begynder så at knappe hendes bukser op og tager hånden ned… og så står jeg med en p** i hånden.”

Hør hele podcast episoden her: