Et nyt billede på det sociale medie ‘X’ (tidligere Twitter, red.) afslører nu nyt om Nikolaj Lie Kaas.
Nikolaj Lie Kaas debuterede som blot 18-årig, hvor han medvirkede i ‘Drengene fra Sankt Petri’.
Siden har han medvirket i et utal af film og serier, herunder blandt andet ‘De grønne slagtere’, ‘Afdeling Q’, ‘Bedrag’ og mange flere.
Læs også: Uffe Holm om vildt væddemål: Skred fra regning på 3.000 euro
Og nu er der endnu en film på trapperne, med den populære skuespiller. Denne gang en international én af slagsen.
Det skriver mediet Soundvenue.
I januar blev det annonceret, at Lars Mikkelsen skal optræde i Guillermo Del Toros kommende film, ‘Frankenstein’. Han er dog ikke den eneste danske skuespiller involveret i projektet.
Den mexicanske instruktør har for nylig offentliggjort et billede på X, som viser Nikolaj Lie Kaas på filmsettet, hvilket betyder, at der nu er to danske skuespillere i filmen.
Two of my favorite Danes !! Shooting F pic.twitter.com/sk0B0IIebY
— Guillermo del Toro (@RealGDT) April 21, 2024
Detaljerne om Lars Mikkelsens og Nikolaj Lie Kaas’ roller er stadig ukendte, men Oscar Isaac er allerede bekræftet i rollen som videnskabsmanden Victor, mens Jacob Elordi spiller monsteret, han skaber. Christoph Waltz er også at finde på rollelisten, hvilket placerer de danske skuespillere i et prominente selskab.
Læs også: Trist nyt for Jonas Vingegaard: Nu bliver det sværere
Nikolaj Lie Kaas, der måske ikke har haft lige så markant en international karriere som nogle af sine danske kolleger, har tidligere medvirket i internationale produktioner som filmen ‘Engle & dæmoner’ og tv-serien ‘Britannia’.
Hvornår filmen får premiere er endnu ikke oplyst.