Nu bryder Hailey Bieber tavsheden.
Det er ikke længe siden, at rygterne om hvorvidt der var problemer i forholdet mellem Hailey og Justin Bieber begyndte at svirre.
Det var Stephen Baldwin der satte gang i det hele ved at dele en opfordring til bøn for sin datter, Hailey Bieber, og hendes ægtemand, Justin Bieber.
Men nu bryder Hailey Bieber langt om længe tavsheden, og afviser alt.
På sin Instagram-profil maner hun alle rygter til jorden og slår fast, at de intet har med virkeligheden at gøre.
“Bare så I ved det, historierne og de konstante “blind items” som jeg ser på TikTok er 100% falske. De kommer fra fantasiland,” lyder det fra Hailey Bieber i en story, hvor hun fortsætter:
“Så jeg ved godt, at det måske er sjovt at blive suget ind i de her historier, men bare husk, at de er altid falske. Er ked af at ødelægge det.”
Angiveligt blev Hailey Bieber også rasende på sin far over opdateringen på de sociale medier, som satte gang i alle spekulationerne.
Hailey og Justin har dannet par siden 2018, hvor de også seks måneder inde i forholdet blev gift.