Det var en tydelig rørt kronprinsesse der kunne fejre den store dag.

Det kommer ikke som en overraskelse for mange, at kronprinsesse Mary har valgt at dedikere meget af hendes tid, energi og kærlighed til velgærd og organisationer der er med til at gøre en forskel for de svage i samfundet.

Et af hendes helt store hjertebørn er Mary Fonden som hun var med til at etablere i 2004. Blandt fondens mange gode formål vægtes børns trivsel højt. Og i disse dage er de knap 2.000 børn på landets krisecentre i fokus.

De mange børn der kommer til landet med deres mødre, mangler ofte både ekstra tøj og legetøj. Derfor har kronprinsessen i samarbejde med Mary Fonden og Ole Kirk’s Fond siden 2008 uddelt fyldte rygsække til de tilkomne børn i Danmark såvel som på Færøerne og Grønland.

I den seneste forsendelse af rygsække fik de fint selskab af tidligere Lego-ansatte, der gav en hjælpende hånd til i Billund med at fylde taskerne med legetøj, skriver BILLED-BLADET.

– Jeg bliver altid rørt og glad over, at så mange gode kræfter vil være med til at bakke op om det her projekt. Og på den måde være med til at give de mange børn, der kommer på krisecenter med deres mor, en håndsrækning, fortæller kronprinsessen og fortsætter:

– Rygsækkene er ikke en løsning i sig selv, men de kan være et lyspunkt i en ellers svær tid, og med rygsækkene viser vi børnene, at vi ser dem og tænker på dem, kommer det fra kronprinsessen.