Emily Ratajkowski er blevet spottet med en ny mand, efter hun har været kædet sammen med flere andre mænd på det seneste.
Tidligere i år blev det meldt ud, at den 31-årige Emily Ratajkowski var blevet skilt fra sin eksmand Sebastian Bear-McClard.
LÆS OGSÅ: Elizabeth Hurley reagerer på prins Harry-rygter
I samme ombæring kom det frem, at eksmanden havde været hende utro med flere kvinder.
Siden da har hun været spottet med flere forskellige mænd, hvilket tæller Brad Pitt, Pete Davidson og Orazio Rispo. Og nu er hun blevet spottet med en ny mand.
For nylig blev hun nemlig fotograferet, mens hun var på date med kunstneren Jack Greer. Det skriver britiske Daily Mail, der også har fået fingrene i billeder af de to, der deler mundvand.
Mediet skriver, at kysseriet fandt sted onsdag aften foran Ratajkowskis lejlighed i New York.
Desuden lyder det, at de Greer og Ratajkowski havde været på date forinden. Om de danner par, vides dog ikke.
At de danner par, kan dog ikke udelukkes. I hvert fald skriver Daily Mail, at de begge så ud til at være i godt humør. Hertil lyder det også, at de snakkede rigtig meget med hinanden.
LÆS OGSÅ: Adele kommer med afsløring om skilsmisse
Efter billederne er blevet frigivet, har flere medier forsøgt at få Greer og Ratajkowski i tale, men ingen af dem har ønsket at kommentere på det.