I podcasten “Fuld af fordomme” fortæller Emil Thorup, at han ikke har noget imod folks fordomme om hans seksualitet.

Emil Thorup er lige nu aktuel i programmet ‘Langt fra landsholdet’.

I podcasten ‘Fuld af fordomme’ forklarer Emil, at han ikke har noget imod, at folk tror, at han er homoseksuel.

Thorup foretrækker nemlig ikke at blive puttet i en kasse.

I det nye afsnit af Christina Rievers podcast ‘Fuld af fordommme’ afslører Emil Thorup, at han ikke er til kasser.

Da Emil Thorup og podcast-kollegaen, Thomas Skov, besøger programmet falder snakken på, hvordan mange antager, at Thorup er homoseksuel.

I virkeligheden er det dog ikke tilfældet, men Thorup forklarer, at han ikke har noget imod fordommen.

“Om folk tænker det eller ej, kunne simpelthen ikke røre mig mindre. Tværtimod tror jeg, at jeg også nyder det lidt mystiske. Jeg elsker jo, at folk ikke kan sætte mig i en kasse.”

“Jeg er ikke en kassemand. Jeg er simpelthen ikke til kasser. De må gerne være der, men jeg skal bare ikke ned i dem.”

Thorup reflekterer dog også over, hvor behovet for mystikken egentlig stammer fra.

“Det var egentlig Casper Christensen, der lærte mig det i tidernes morgen, da jeg var hans assistent i et program, hvor vi aftalte, at jeg skulle prøve at snige mig uden om kasserne så meget som muligt, fordi det egentlig gør én enormt interessant.”

Samlet set konkluderer Thorup, at folks fordomme om hans seksualitet egentlig ikke fylder noget i hans verden.

“Jeg har altid været så ligeglad med det, for det betyder jo ingenting. Det er fuldstændig ligegyldigt, om folk tror det eller ej.”