Selvom den islandske danser kan hvile stængerne, står hverdagen langt fra på afslapning.
Det blev til hele otte liveshows og ti forskellige danse, før skuespilleren Sebastian Bull sammen med dansepartneren Asta Björk i fredags måtte tage afsked med ‘Vild med dans’ i kvartfinalen.
Man skulle derfor tro at Bull og Björk nu kan få mere tid til hvile, da kalenderen nu efterlader flere timer store huller i dagligdagen.
Men for Asta Björk er det langt fra tilfældet.
Ved siden af TV 2-programmet har den 25-årige islænding nemlig snuden gravet dybt i lægebøgerne, da hun er i fuld gang med et travlt medicinstudie på Københavns Universitet.
Og med eksamener om blot få måneder, har den dobbelte ‘Vild med dans’-vinder rigeligt at skulle indhente, nu hvor dagligdagen er vendt tilbage til normen.
“Weekenden stod på en masse hyggetid med nogle af mine yndlingsmennesker, inden jeg skal tilbage til mit meget forsømte studie- hvor jeg skal forsøge at indhente de sidste par måneders pensum” skriver hun i et billede på hendes Instagram-profil.
Den unge medicinstuderende er for tiden i gang med sit fjerde semester på lægestudiet, og fik derfor en smag på den hektiske cocktail af ‘Vild med dans’ og lægekitlen sidste år, hvor hun dansede med paraatleten Daniel Wagner.
Men selvom tiden er knap, er humøret højt og forventningerne højere for Asta.
“Heldigvis i år har jeg først eksamener i januar, så selvom jeg får travlt så er det klart til at overskue”.
Du kan se opslaget fra den islandske dansedarling her: