Nu er Andreas Helgstrand igen aktuel på tv.

Det vakte stor opsigt, da TV 2s “Operation X” i november sidste år, sendte programmet om det verdenskendte stutteri Helgstrand Dressage.

I programmet havde en muldvarp lavet adskillige optagelser der viste, at hestene ikke blev behandlet ordentligt.

Andreas Helgstrand, der er både ejer af Helgstrand Dressage og olympisk medaljevinder, ville i programmet ikke stille op til interview.

LÆS OGSÅ  'Badehotellet's Hr. Aurland: Denne scene var den stærkeste for mig

Men nu tager han bladet fra munden.

Andreas Helgstrand tager fuldt ansvar for de afsløringer om hestemishandling, der har fundet sted på hans stutteri. Det fortæller han i DR’s reportageserie “Mellem hestelort og milliarder,” hvor Helgstrand erkender, at der er sket fejl i træningen af hestene. “Det er 100 procent mig. 100.000 procent mig, som bør og skal have tingene bedre organiseret,” udtaler Helgstrand.

Det skriver TV 2.

Nu indrømmer han, at det var dyremishandling og vold mod heste, som blev vist i programmet. “Ja, det synes jeg. Der er ikke nogen af de ryttere, der er på de videoer der, der rider for os den dag i dag,” understreger han.

TV-programmet viste blandt andet, at ryttere på Helgstrand Dressage benyttede rollkur, hvor hestens hoved fastholdes i en unaturlig position mod kroppen. Desuden blev der vist eksempler på brugen af sporer, som blev banket ind i siden på hestene.

Disse metoder har skabt stor debat og kritik fra både hesteejere og dyrevelfærdsorganisationer.

LÆS OGSÅ  "Det er kompliceret" udtaler ‘Løvens Hule’-stjernen Jesper Buch
“De er ambitiøse”

Helgstrand forklarer, at det kan være udfordrende at holde styr på alle aspekter i en stor virksomhed, især når man arbejder med unge, ambitiøse mennesker. “Man har med unge mennesker at gøre, man forklarer og stiller en masse procedurer op, men der sker fejl alligevel. Vi laver alle fejl, og unge mennesker skal hjælpes hele vejen igennem. De gør ikke det her for at være ond eller led. De er ambitiøse. De vil også gerne vise, at de er gode og dygtige,” siger Helgstrand.

Som en konsekvens af afsløringerne har Dansk Ride Forbund besluttet at udelukke Andreas Helgstrand fra alle konkurrencer i hele 2024. Det betyder, at han ikke vil kunne deltage i OL i Paris til sommer, hvor han ellers havde mulighed for at repræsentere Danmark.

Udelukkelse markerer et betydeligt slag for Helgstrands karriere og understreger de alvorlige konsekvenser af dyremishandling inden for sporten.

Med denne erkendelse og de efterfølgende sanktioner håber Helgstrand at kunne genopbygge tilliden til Helgstrand Dressage og vise, at han tager ansvaret for dyrevelfærden seriøst.

Du kan se reportagen HER.