Den populære komiker og TV-vært åbner op om tiden efter hjerneoperation.
Der er efterhånden ikke den titel, 31-årige Melvin Kakooza ikke kan bryste sig af.
I en alder af 31 er han både komiker, vært, musiker, TV-vært og meget andet, men til trods for de mange titler, så er der alligevel noget, der spørger i kulissen hos den evigt populære Melvin Kakooza.
I 2021 blev det opdaget, at den evigt populære Melvin havde en hjernetumor. Heldigvis blev den opereret væk i tide.
Udover det store chok så måtte Melvin også takke nej til et tilbud om at afløse Sofie Linde i ‘X Factor’ grundet tumoren.
For nylig mødte Ekstra Bladet komikeren på Aiasound, som han er stor fan af:
“Jeg tror, det handler om at lave det, man kan og elsker. Musikken har jo fyldt rigtig meget i mit liv, inden jeg lavede det her.”
Melvin fortæller yderligere, at han i ny og næ sniger sig væk fra VIP-området, men at han ikke har meget fred, når han gør det, fordi folk vil have billeder eller tale med ham.
Efter sygdom
Efter forløbet med hjernetumoren skal Melvin tjekkes en gang om året. Udover det mærker han ikke meget til, at han har været syg:
“Jeg har det SÅ godt. Jeg er tilbage til at kunne træne (fitness, red.) på fuldt blus, og det er bare så dejligt. Jeg kan træne og løbe igen, og livet er ved at give mening igen.”
Han tilføjer dog, at han er ramt psykisk, men at han tænker det er en naturlig del af at have været alvorlig syg.