Prinsessens valg er uden tvivl af betydning, mener ekspert
Efter 70 år måtte Storbritannien pludseligt vænne sig til en ny monark på den engelske trone.
Dronning Elizabeth afgik ved døden i september 2022, og siden da har der været adskillige ændringer i det engelske kongehus – nogle mere markante end andre.
En af de mindre men alligevel bemærkelsesværdige ændringer, er at finde hos prinsesse Kate, der har lavet et mere markant skifte i hendes påklædning, end hvad man måske skulle tro.
Det engelske medie Hello Magazine har nemlig lagt mærke til, at prinsessen har skillet sig af med hendes typiske små hårbøjler, hun traditionelt plejede at bære som en del af hendes modestil, der var med til at give et stilrent og romantisk look.
Men siden den royale begravelse, har Kates stil taget en mærkbar forandring: hendes ikoniske hårbøjler er i stedet blevet skiftet ud med forskellige større hovedbeklædninger, så som hatte af diverse variationer.
Og ifølge den royale stilekspert Miranda Holder er der en klar årsag bag det nye indhold i klædeskabet – og det er ikke grundet årstidernes skiften.
– Der er helt uden tvivl sket et markant skifte i stilen, siden prinsesse Catherine blev prinsesse af Wales. Hun er nu et skridt tættere på tronen, og det viser hendes garderobe tydeligt. Den er blevet mere kongelig til et punkt, hvor det sommetider føles en smule stringent, forklarer Holder til det britiske medie.
Stileksperten fortæller at til trods for at manglen på de små hårbøjler har gjort at prinsessen har mistet hendes pigede og traditionelt feminine udtryk, så skal stilen stadig balancere elementer af elegance og klasse, og en forståelse for monarkiets rolle udadtil.