Kendisparret fik afslag, da det kunne skabe internationale konflikter
Hvad skal der til, for at et så omdiskuteret og velkendt par som prins Harry og hustruen Meghan Markle kan få et “nej” på en forespørgsel? Hvem i verden har den påkrævede autoritet til at smække døren lige for snuden af det royale par?
En artikel fra det britiske medie The Sun har svarene til netop de spørgsmål, kendisparret selv måtte lære på den hårde måde.
Efter den engelske dronning Elizabeths begravelse i september sidste år, stod Meghan og Harry med et inderligt ønske om at kunne tage tilbage til deres hjem i USA, med manér der kun kan tilbydes de højeste i hierakiet.
Heldigvis var en anden statsleder taget den lange rejse til Englang for at kunne sige sin endelige afsked med den afdøde monark: den amerikanske præsident Joe Biden.
Hertugen og hertuginden så derfor en oplagt mulighed for hurtigt og stilfuldt at kunne vende tilbage til De Forenede Stater, ved at bede om et lift på det præsidentielle privatfly Air Force One, af den regerende præsident.
Men til parrets overraskelse blev de nægtet adgang ombord på Bidens fly, og de måtte derfor finde en anden måde over Atlanten.
Men årsagen til at døren blev smækket i for næsen af parret, skyldes ikke pladsmangel eller en stram tidsplan. Ganske simpelt var der diplomatiske årsager bag.
Ifølge en kilde som The Sun er blevet underrettet af, afviste præsidenten parrets ønske, i frygt for yderligere at belaste det i forvejen skrøbelige forhold mellem den amerikanske regering og det britiske kongehus, da der som bekendt ikke ligefrem er de mest positive vibrationer mellem Meghan og Harry, og prinsens familie på Buckingham Palace.
Ydermere ville nyheden om Harry og Meghans lift tilbage til USA have bragt stor debat om hvem der skulle betale for turen.
Lovgivningen indenfor de økonomiske reglementer ombord på Air Force One er nemlig som hugget ind i granit: når regeringens repræsentanter begiver sig ombord på det præsigefyldte fly, bliver regningen betalt af regeringen. Hvis Bidens egen familie derimod sætter sig godt til plads på flyet, skal Biden selv hoste op for deres billet.