TV-veteranen deler ud om vejen tilbage til det sunde helbred

Kroppen er en skrøbelig genstand. Især når alderen begynder at vise sine tydelige tegn.

Det har skuespilveteranen Sonja Oppenhagen måtte sande, da hun siden foråret har begivet sig rundt på et sæt krykker.

Den 74-årige ‘Badehotellet’-stjerne har siden maj måtte inkludere skinne og støttekrykker som en del af dagligdagen, efter hun flækkede sin knæskal grundet et uheldigt fald.

Men den begrænsede motorik slår ikke skuespilleren ud fra at nyde sommerens mange muligheder for underholdning.

BILLED-BLADET fik en snak med den rutinerede entertainer, da hun sammen med ægtemanden Stig Christiensen dukkede op til premieren på ‘Den gerrige’ på Grønnegårds Teatret.

Og der kunne Oppenhagen give en update på bedringsprocessen.

– Det tager den tid, det tager, men jeg håber på at få skinnen af den 11. juli, fortalte Oppenhagen mediet med et smil.

For tiden handler det dog om at balancere fokusset på helbredet, og afslapning i ferieperioden.

– Vi skal i sommerhus, men jeg skal også til genoptræning, så det bliver lidt frem og tilbage, uddyber ‘Badehotellet’-kendissen.