Telefonerne har kimet ned siden efteråret, afslører skuespilleren
Det er svært at se skuespilleren Jan Linnebjergs ansigt, uden at forestille sig en rød, spids kasket på toppen af hovedet.
I rollen som den drilske og kække titulære nisse på Rigsarkivet, har Linnebjerg nemlig underholdt hele Danmark i hele fire ‘Pyrus’-julekalendere samt spillefilmen ‘Pyrus på pletten’ fra 2000.
Siden hver individuelle julekalenders udgivelser, har der været genudgivelser adskillige år efter, hvor Pyrus-franchisen så småt blev synonym med jul på TV 2. Derudover har skuespillerne hyppigt optrådt i diverse supermarkeder og til juleforestillinger land og rige rundt for ivrige børn og nostalgiske voksne.
Men Linnebjerg har aldrig holdt skjul på, at rollens popularitet har skabt ligeså mange blokeringer i karrieren, som det har skaffet en sikker indtægt.
Hele hans voksenliv har han været sat i bås med nissen der vil have ‘gang i den, sang i den
Mere ramasjang og tju-bang i den’, og det har ført til færre rolletilbud i skuespilkarrieren.
Men det er der i dén grad nu, afslører han til Her & Nu, der fangede skuespilleren på den røde løber til forestillingen ‘NATASJA’ i Operaen.
– Der er mange ting oppe i luften, og lander det hele, så bestiller jeg sgu en rumraket og flyver til månen. Det har noget med tv og film og golf at gøre, men ikke mere nisse. Men hvis det bliver, så bliver det meget stort, fortæller Linnebjerg.
De mange opkald og store interesse for Jan er kommet efter TV 2 i november sidste år udgav dokumentaren ‘Nissen flytter altid med’, hvor seerne kunne få et indblik i skuespilleren høj- og lavpunkter i livet.
Om hvorvidt den 63-årige skuespiller vil tage brug af de mange kimende opkald, kan han ikke komme ind på endnu.