‘Det er ikke en let beslutning’ udtaler den populære TV-vært
Der er mange ting der kendetegner TV-veteranen Mikkel Beha.
Foruden et stort smil og solbrun udstråling, så forbindes den 56-årige vært også ofte med diverse skibsfartøjer.
Siden 2014 har Beha og familien budt velkommen ombord, når ‘Kurs mod fjerne kyster’ har rullet over skærmen, i forskellige afviklinger. Her har danskerne kunne få et godt indblik i livet til søs, når familiens skibe ‘Havana’ og ‘Wallenberg’ har sejlet ud på togt på verdenshavene.
Men foruden Havana og Wallenberg besidder Beha-flokken også endnu et skib på kajen: husbåden ‘Atlas’.
Men desværre ikke længe endnu.
Ekstra Bladet kan nemlig bringe nyheden om, at det flydende hjem der ligger i Sømingegraven i København, er sat til salg.
Mikkel Beha bekræfter overfor Ekstra Bladet, at der nu sidder et ’til salg’-skilt på husbåden – og det er ikke et valg der på nogen måde har været nemt.
– Det gør herre nas (…) Vi har boet og bygget på den båd i 13-14 år, men nu er vi rykket til Lynæs, hvor vi har fået det her lille familiekollektiv, siger tv-værten og uddyber, at beslutningen om bådsalget både er økonomisk og af tids-hensyn, fortæller Mikkel Beha.
Men selvom det bliver en hård afsked, ser TV-værten heldigvis ikke kun salget om en nødvendighed, men også som en kompensation for nye eventyr – dog på landjord.
– Man kan ikke det hele, og heldigvis sælger vi vores husbåd, fordi vi har gang i noget andet godt. Men vi købte båden som et projekt og har lavet alt selv, så det er ikke en let beslutning, uddyber han om husbåden, der har været igennem en gevaldig renoveringsproces, for at kunne blive til familiens flydende paradis.
Ifølge ejendomsmægleren der har sat ‘boligen’ til salg, kræver Beha og co. 9.998.000 kroner, for at Atlas kan få sig en ny ejer.
Husbåden har en samlede grund på 160 kvadratmeter, fordelt over fem værelser.