Den 82-årige regent er blevet udskrevet fra Rigshospitalet i København.
Hun er dog ikke helt klar endnu til at genoptage sine royale pligter.
Dronningen kan forvente flere måneder genoptræning.
I sidste uge gennemgik dronning Margrethe en stor rygoperation.
Alt gik som planlagt, og kort tid efter var hendes majestæt på benene for at gå en lille tur.
Ifølge en pressemeddelelse fra kongehuset tyder alt på, at dronning Margrethe kan se frem til masser af hårdt arbejde det næste stykke tid.
Men ikke hvad angår de klassiske, royale pligter.
Fordi mens der venter op til flere måneders hård genoptræning for dronning Margrethe, så vil kronprins Frederik det næste stykke tid skulle fortsætte som regent.
Ifølge kongehusets kalender, er det indtil videre planlagt, at kronprinsen til og med fredag d. 10 marts vil varetage jobbet som regent.
Kronprinsparret er netop hjemvendt fra et officielt besøg i Indian, hvor parret blandt andet har været et smut forbi landets hovedstad Delhi, den sydøstindiske by Chennai og Agra.
Siden den 26. februar har kongehusets mere end 676.000 følgere på Instagram kunne følge det royale besøg – og blandt andet se kronprinsparret foran Indiens berømte marmormonument Taj Mahal samt kronprinsesse Mary udsmykket med en klassisk bindi i panden.