Den kendte skuespiller har afsløret, at hun havde et tilbagefald, da hun skulle gennem et svært brud.
Drew Barrymore fik sit helt store gennembrud som skuespiller, da hun som barn spillede med i Steven Spielberg- hittet ‘E.T.’ i en alder af kun 7 år.
LÆS OGSÅ: Kim Kardashian svarer endelig på, om hun vil have flere børn
Hun havde svært ved at kapere den store berømmelse, der fulgte med, hvorfor hun i en meget tidlig alder begyndte at tage stoffer og drikke alkohol i store mængder.
Inden hun fyldte 15 år, havde hun haft to ophold på afvænningsklinikker. Første gang var hun indlagt for stof- og alkoholmisbrug, mens hun anden gang blev indlagt efter et selvmordsforsøg.
På trods af, at hun tidligere har fortalt om, at hun har været både clean og ædru i mange år, kunne ikke helt holde sig fra alkoholen, da hun i 2016 gik fra sin eksmand Will Kopelman, som hun deler to børn med.
Det har hun afsløret i et nyt interview med mediet Los Angeles Times.
“Der var ingen skandale. Intet gik galt, men det gør det sværere og mere forvirrende, fordi der ikke er den dér ting at pege på. Vi prøvede så hårdt at få det til at fungere. En ven sagde til mig: ‘Skilsmisse er en drøms død’. Det er præcis, hvad det føles som. Det nedbrød mig. Jeg knækkede,” siger hun, og fortsætter:
“Det blev en konstant ting for mig at drikke. Som om, du ikke kan ændre dig. Du er for svag og ude af stand til at gøre, hvad der er bedst for dig. Du bliver ved med at tænke, du kan mestre det, men det får alligevel has på dig.”
Senere formåede hun at lægge alkoholen fra sig igen. Delvist skyldtes dette, at hun fik nye projekter at give sig kast med, hvilket blandt andet inkluderede hendes eget talkshow ‘The Drew Barrymore Show’.
Ifølge skuespilleren selv, var de nye projekter med til at give ‘hende noget at tro på igen og hjalp hende med at hele’.
LÆS OGSÅ: Steven Tyler beskyldes for overgreb mod mindreårig
To gange tidligere har den amerikanske skuespiller været gift. Første gang var med Jeremy Thomas, som hun var gift med fra 1994 til 1995. Dernæst blev hun gift med Tom Green i 2001, men også dette ægteskab holdt kun i et år.