Drake har god grund til at smile. Han har nemlig netop solgt en ejendom i Los Angeles for et enormt beløb.
Ifølge TMZ har den canadiske rapper god grund til at smide en flaske champagne på køl. Han har nemlig netop solgt den primære bolig i, hvad han selv kalder for ‘YOLO Estate’.
LÆS OGSÅ: ‘The Kardashians’-stjerne deler vovet billede: Kun kasketten blev på
Mediet skriver, at aftalen blev lukket fredag, hvor en ukendt køber har købt Drakes tidligere ejendom for 12 millioner dollars, hvilket er svarende til intet mindre end 84 millioner kroner.
Til trods for, at det er en stor sum penge, er det faktisk ikke helt, hvad Drake havde regnet med at få for ejendommen. Den blev nemlig sat til salg for 14,8 millioner dollars, hvilket svarer til 104 millioner kroner.
Drakes ‘YOLO Estate’ består af tre sammenhængende huse i det eksklusive kvarter Hidden Hills i Los Angeles.
Drake satte det hele til salg i marts, hvilket skabte interesse fra kendte som Britney Spears og Caitlyn Jenner, før Los Angeles Rams-quarterback Matthew Stafford betalte 11 millioner dollars for de to mindre boliger.
Nu er han også kommet af med den primære ejendom, som han altså fik 84 millioner kroner for. Køberen kan nu glæde sig til at flytte ind i et palæ på hele 1.161 kvadratmeter.
Boligen har alt, hvad man kan drømme om, herunder seks pejse, en vinkælder og smageru samt en hjemmebriograf med 25 sæder og et musikstudie.
LÆS OGSÅ: Kendt realitystjerne risikerer at ryge bag tremmer
Baghaven er desuden en total oase med en enorm swimmingpool med en spagrotte, poolbar, vandfald og en stor vandrutschebane. Hertil er der også både baner til tennis, basketball og volleyball samt en hestestald, ridebane og en mekanisk ridetyr.