Kritikken er haglet ned over DR-kendissen, der nu svarer igen.

I hele 15 år har madglade seere kunne tænde op for DR, for at få et lærerigt og særdeles underholdende indblik i den kulinariske verden, når Price-brødrene Adam og James Price har budt velkommen indenfor i hitprogrammet ‘Spise med Price’.

Men mandagens afsnit, der er sæsonens femte af slagsen, har fået nogle seere til at få maden galt i halsen, skriver Ekstra Bladet.

I vanlig vis serverede brødrene en portion humor i programmet i form af små indslag, sketcher og spøjse kommentarer – men denne gang valgte seerne at svinge anmelder-klingen.

I programmet gjorde brødrene nemlig grin med fagforeninger – alt imens deres egen restaurant er i konflikt med 3F.

Mandagens program startede indledningsvis med at brødrene mødte dalrende ind til optagelser hen af eftermiddagen, mens det skal fremstå som at filmholdet har ventet siden klokken 08.30 om morgenen. Da det fremgår som at det er hensigten at optagelserne skal vare til ud på natten, træder programmets tilrettelægger i den fremtrædende rolle og bekymrer sig over, at de ansatte skal gå en 18-timers arbejdsdag i møde.

Til dette har Adam Price en tør og – hvad der skal fremgå som en komisk – kommentar.

– Ja, men altså, vi er jo ikke i noget forbund. Vi er jo bare os selv.

Efter en række kritiske kommentarer fra seerne siden da, har Adam Price nu værnet til hans officielle Instagram-profil, hvor han forklarer at brødrene naturligvis spiller fiktive karakterer i programmet, hvor de skal forestille at være ‘to verdensfjerne tv-værter, der er fuldkommen uvidende om arbejdstidsregler og derudover er så ubegribelig arrogante, at vi lidt inde i programmet ydermere tager en lur på to timer, mens holdet står og venter’.

Derfor lyder opfordringen til de stødte seerne ganske simpel:

‘Hvis det ikke er din humor: fint. Skift kanal, eller sluk i de minutter. Vi har i programmets 15-årige historie gjort grin med os selv og alle tænkelige autoriteter og institutioner. Jeg vælger personligt at tro på, at seerne sagtens kan se, at ‘Spise med Price’ er et humoristisk madprogram, der tager maden alvorligt, men ellers joker med rigtig meget’.

Tjenerne skal ned i løn

Brødrenes konflikt med 3F stammer fra tidligere på året, hvor restauranterne Brdr. Price og A Hereford Beefstouw opsagde deres samarbejde med fagforeningen. I stedet lød brødrenens forslag en ændring i lønstrukturen, hvilket ifølge 3Fs udregninger betyder at de ufaglærte fuldtidsansatte tjenere går 30 procent ned i løn, hvilket svarer til omkring 11.000 kroner om måneden – og netop denne bemærkning er hvad seerne af mandagens afsnit syntes falder i dårlig smag.

Du kan læse Adam Prices opslag her: