Nu er der opdatering fra patienten

Om det har været hans deltagelse i programmer som ‘Den store bagedyst’, ‘Fangerne på fortet’, ‘Vild med dans’ eller noget helt fjerde, så har danskerne fået et kærligt hjerte for entertaineren Micki Cheng.

Men hans positive udstråling og glade ydre fik en pludselig opbremsning, da han for nogle dage sine lod sig hasteindlægge på hospitalet.

Efter en hyggelig uge på Marbella Fitness Camp, hvor han blandt andet underviste i yoga for gæsterne, vendte han hjem med en bekymrende syge, som han selv troede skyldes udmattelse ovenpå den hårde tur.

Men efter flere dage med høje infektionstal samt vedvarende feber, tog han afsted til hospitalet for at få lægernes vurdering.

Heldigvis kan TV-værten og underholderen nu bringe godt nyt på hans offentlige Instagram-profil: Han er er nemlig blevet udskrevet igen.

– SÅ GODT AT VÆRE HJEMME IGEN!! Efter nogle intense dage efter hjemkomsten fra Spanien, er jeg langsomt ved at være på benene igen… Jeg blev udskrevet i går, og kunne tage hjem efter et døgn på sygehuset, og lige nu står menuen på antibiotika og smertestillende. Vi ved stadigvæk ikke hvorfor betændelsen kom, så det skal undersøges senere – allerede i næste uge er de første undersøgelser sat i værk, informerer mesterkonditoren på et Instagram-opslag.

I teksten uddyber han, hvordan han kan mærke antibiotikaens virken, og hvordan feberen så småt er begyndt af mindske sig.

Han uddyber hvordan det er væltet ind med støttende ord fra hans mange følgere og fans, og slutter af med at informere om ,at de næste par dage skal bruges i ro og mag, så kroppen kan komme op i gear igen.

– Jeg trækker lige stikket i et par dage og ser nogle serier, spiser snacks og sørger for rigeligt med væske, og så satser jeg på, at jeg er i næsten fuld hopla igen i næste uge, skriver han afsluttende.