Frederik Cilius har siden barndommen båret rundt på en byrde, som han nu åbner op om.

Nu åbner DR-kendissen op om sit barndomstraume i DR-programmet ‘Operarejsen II’.

Da Frederik Cilius var kun 11 år, fik han et nyt stykke legetøj, som viste sig at være livsfarligt.

Dog ikke for ham, men for naboen pige.

Det afslører den kendte radiovært i DR’s program ‘Operarejsen II’, da han sammen med Rasmus Bruun og Allan Gravgaard Madsen skal ind og se operaen ‘Innocence’, som handler om skoleskyderier.

“Jeg har jo været meget, meget, meget tæt på at slå et andet menneske ihjel. Det var faktisk også med et skydevåben,” fortæller Frederik Cilius og forklarer:

“Nabopigen – sådan en ung pige – stod tit og kiggede på, at jeg skød med den bue og pil. Jeg var måske 11, hun var fem. Så skød jeg op i luften. Meget højt op i luften.”

DR-værten kan huske, hvordan vinden tog pilen, og hvordan at den pludselig satte kurs mod naboens uskyldige lille barn.

“Jeg tænkte ”nej, nej, nej, nej”, fortæller han og forklarer, hvordan pilen pludselig vendte og styrtede ned som et lyn fra himlen og ramte jorden.”

“Lige ved siden af hende,” tilføjer han.

Traume

I dag sidder den traumatiske oplevelse stadig i den 36-årige DR-radiovært, som ikke er i tvivl om, at den daværende 5-årige lille pige havde været død på stedet, hvis pilen havde ramt hende.

“Jeg kan stadig komme i tanke om det og få helt koldsved over det. Tænk, at jeg gjorde det,” siger han.

‘Operarejsen’ kan ses på DR 2 søndage klokken 21.00 eller på DRTV.