Nu fortæller han, hvor meget det lykkedes ham at tage på inden programmet.

DR har nu blændet op for den nyeste sæson af ‘Alene i vildmarken’.

Det er nu den ottende sæson som ruller over skærmen.

Det bliver hårdere og mere krævende end nogensinde i denne udgave, som er den ottende udgave af ’Alene i Vildmarken’. For første gang er programmet rykket til det finske Lapland, der ligger 300 km nord for polarcirklen.

Med skiftet af lokation til Lapland i Finland er sværhedsgraden øget betydeligt. I denne sæson kommer deltagerne til at kæmpe med en kulde, som ikke er set før i den danske udgave af programmet – samt sne og is på søerne.

Ulrik er 32 år gammel og denne sæsons yngste deltager.

Han forberedte sig på en helt særlig måde, til mødet med den barske finske natur.

Det fortæller han til HER & NU.

Han fortæller, at han i flere måneder op til sin deltagelse, drak to liter sødmælk dagligt, for at få en masse kalorier ind.

Derudover gik han efter at tage så meget på, som overhovedet muligt, inden afgang mod den finske vildmark.

Det betød også, at alt væske han indtog, indeholdt kalorier.

“Jeg drak ikke vand i en måned eller to op til,” fortæller Ulrik til mediet.

Han fortæller også, at det faktisk lykkedes ham at tage 5,5 kilo på inden afgang.

Du kan se Alene i vildmarken hver torsdag klokken 20 på DR1 og DRTV.