Seerne har fået en alder at vide, læserne en anden, og nu viser det sig, at den færøske vinder af Melodi Grand Prix Reiley er en helt tredje alder.
Tidligere på måneden løb den 20-årige færing Reiley afsted med sejren i det danske Melody Grand Prix med sin sang ‘Breaking my heart’.
Danskerne havde dog rockmusikeren Nicklas Sonne som favorit, men juryen stemte, at det var den færøske musiker, der skulle repræsentere Danmark til Eurovision Song Contest i Liverpool til maj.
Det viser sig nu, at DR har løjet om årets vinder af Melodi Grand Prix.
Fordi i starten blev den unge mand præsenteret som 20-årig, men efter et stykke tid var hans alder ikke til at finde på deres hjemmeside længere.
Nu bekræfter DR, at han i virkeligheden er 25 år gammel.
Hvilket de også har skrevet på deres hjemmeside.
Ligesom Peter Pan
Efterfølgende har der været stor mystik omkring, hvor gammel vinderen Reiley – som bærer det borgerlige navn Rani Petersen – i virkeligheden faktisk er.
I interviews er den unge mand “kommet til” at fortælle, at han var 22 år i stedet for 20 år. Og da BT spurgte ind til den mystiske alder, fortalte Reiley, at han er ligesom Peter Pan, som aldrig bliver voksen.
Men hvor gammel er Melodi Grand Prix vinderen Reiley så? Og har DR bevidst løjet om hans alder så?
Googler man TikTok-stjernen med sin følgeskare på 10 millioner, så står der på Wikipedia, at han er født den 24. november 1997, hvilket gør ham til noget ældre end 20 år.
Man skal selvfølgelig huske på, at man ikke kan tro på alt, hvad der står skrevet på Wikipedia, men der er også andre steder, hvor tvivlen omkring de 20-22 år lever i bedste velgående.
Engelsk ‘X Factor’ og kørekort foto
Færøske medier har tidligere skrevet artikler om superstjernen.
For eksempel da han i 2017 valgte at stille op i den engelske udgave af ‘X Factor’. Var han ifølge medierne 19 år gammel dengang.
Endnu større bliver mystikken, hvis man går ned i et rabbit-hole i jagten på Melodi Grand Prix vinderens alder. Hvis man gerne vil holde noget skjult for offentligheden, skal man huske på, at fjerne sine digitale spor.
Det er måske et billede af en ung Reiley til en køreprøve, som fælder hans løgn i første omgang?
En lokal køreskole delte et billede på Facebook i 2015, af en ung ‘Rani’ Petersen, der sad på føresædet med et midlertidigt kørekort i hånden og en thumbs up.
“I dag ønsker vi Rana (Rani, red.) Petersen hjerteligt tillykke med den 18 års fødselsdag og ikke mindst kørekortet.
Det omtalte Facebook billede er delt den 24. november 2015, hvilket er samme dato, som der er oplyst som Reileys fødselsdag på Wikipedia.
På det midlertidige kørekort kan man også se, at førerens fødselsdag er den samme som på Wikipedia.
Løgn
Derved kan man altså nemt regne sig frem til, at K-popstjernen har løjet om sin alder til danskene.
DR kan dog bekræfte, at Reiley i dag ER 25 år gammel. Selvom DR i første omgang selv skrev, at den færøske Melodi Grand Prix-vinder var 20 år gammel, slettede de alderen på den “falske Peter Pan”.
“DR er bekendt med Reileys alder”.
Mediekoncernen bliver dog ved med at fortælle, at mystikken om sangerens alder er en del af hans alias, og de derfor ikke ville udtale sig om hans alder.
Adspurgt til om DR har rettet i den oprindelig præsentation af Reiley, så de ikke nævner alder, svarer de ikke på.
Dog kan de til sidst bekræfte, at Reiley er noget ældre, end han gerne vil have verden til at tro.
“Der har altid floreret mystik omkring Reileys alder. Label bekræfter nu, at han er 25 år,” skriver Cecilie Vittrup i en mail til SE og HØR.
SE og HØR har også spurgt DR, om de altid har været bevidst om sangerens rigtige alder og har løjet bevidst, eller om de også troede, han var 20 år til at starte med.