kendisstylisten har fået sin dom.

Der er løbet meget vand i åen for Dennis Knudsen siden han for godt fire måneders tid siden tabte hovedet, da han valgte at flå en bom op for at komme om bord på aftenens sidste færge til Sjællands Odde fra Molslinjens færgehavn i Aarhus. Kendisfrisøren havde sine tre børn med i bilen, og de overværede hele situationen. 

I kølvandet på episoden har han fået konfiskeret sin 1,2 millioner kroner dyre Audi Q7 samt fået frakendt kørekortet.

Og i går blev der så taget hul på retssagen, der nu er lakket mod enden.

Stod det til anklagemyndigheden, så skulle Dennis Knudsen til tre måneder i fængsel for vanvidskørsel på færgelejet i Aarhus.

Derudover kræves hans kørekort inddraget og bilen – som var en leaset Audi Q7 – konfiskeret.

Dennis Knudsen har været en omstridt herre i den seneste tid, erkendte sig i går skyldig i hærværk og brud på færdselsloven, men nægter sig skyldig i anklagen om vold og vanvidskørsel, hvorfor det har været sagens store stridspunkter. 

En færgemedarbejder lagde nemlig ikke skjul på, at hun havde forsøgt at standse Dennis Knudsen, der dog gentagene gange skulle have påkørt hende, fordi han ville med færgen, trods han var nægtet adgang.

Hun løfter i den ombæring sløret for, at hun blev påkørt og ramt af kølerhjelmen i maven.
Herefter gassede Knudsen ifølge medarbejderens vidneforklaring op og kørte frem mod hende omkring tre gange. 

Til sidst lænede hun sig op på bilens kølerhjelmen, fordi hun frygtede, at hun ellers ville blive kørt ned af Dennis Knudsen, der havde en campingvogn bag på bilen. 

Dennis Knudsen afviste dog blankt at have påkørt medarbejderen.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage argumenterer for, at Knudsen alene idømmes en bøde for hærværk, da der ikke er beviser for hverken påkørslen eller konstatering af nogen skader hos medarbejderen. 

Dommen 

Nu er der så faldet dom i sagen. 

Dennis Knudsen straffes med fængsel i 40 dage – men straffen skal kun fuldbyrdes, hvis han begår noget kriminelt de næste to år. 

Det skriver Ekstra Bladet.

Men det stopper dog ikke her.

Tiltalte skal betale en bøde på 2000 kroner. Han fratages kørekortet. Bilen skal konfiskeres. Det er truffet af et enig domsmandsret. 

Det betyder, at Dennis Knudsen er blevet frifundet for grov vold, men dømt for fareforvoldelse.