Den danske stylist fortæller om sit liv efter hans store tab.

At miste sit barn er noget af det værste en forældre kan opleve i livet. Og desværre måtte Dennis Knudsen netop sande skrækscenariet sidste år, da han mistede sin lille datter, Naomi, i november sidste år.

Og selvom tabet var stort, forsøger den danske frisør og makeupartist at vende tilbage til en normal hverdag.

Tirsdag den 31. Januar var Knudsen taget til reception på Politikens Forlag, for at fejre udgivelsen af børnebogen “Frøen Frede” der er skrevet af Hans og Jobbe Pilgaard.

Med sig havde stylisten sine tre børn, der hyggede sig med balloner og slik.

“Det er hendes første reception” forklarer en smilende Dennis Knudsen, med sin lille datter, Aura, på skødet. 

Lille Aura mistede hendes tvillingesøster for blot tre måneder siden, hvilket Knudsen stadig prøver at komme sig over. Heldigvis er han begyndt at vende tilbage til en hverdag fyldt med kærlighed og arbejde.

“Det går godt trods omstændighederne” fortalte Knudsen til ‘BILLED-BLADET’.

“Jeg arbejder lidt igen, men jeg skal heller ikke arbejde for meget. Der skal også være tid til børnene”.

Frisøren har for nyligt åbnet en ny salon i Korsør, som også er byen han bor i med sine børn.

author avatar
Maria Næsby Kristensen