Kendisstylisten er tydeligvis kommet videre, efter at have undskyld for fadæsen ved Molslinjen
I sidste uge fik Danmarks celebre frisørmogul Dennis Knudsen et arrigt nedbrud ved Molslinjen, efter at han ikke blev lukket ombord på færgens sidste afgang for dagen. Ifølge Molslinjens medarbejdere blev det vurderet, at han var kommet for sent, og derfor ikke kunne gives tilladelse til at hoppe med på færgen.
Det resulterede i et offentligt arrigt udbrud, hvori Knudsen, med børnene på bagsædet, rev bommen op, fór ombord på færgen og i farten næsten påkørte en kombardo-ansat. I sidste ende måtte politiet møde op, der fik en alvorssnak med den kendte stylist.
Siden da har Molslinjens kommunikationschef Jesper Maack bekræftet, at tre af de fire ansatte der var udsat for Knudsens sammenbrud har takket ja til at modtage psykologisk hjælp efter den rystende hændelse.
Men selvom havnen i Aarhus tydeligvis ikke er kommet sig over Dennis’ arrige opførsel i weekenden, så er det åbenbart et overstået kapitel i glemmebogen hos den arrige bilist.
– Jeg har tre børn, jeg kan ikke gå og bruge mit liv på noget, som jeg har sagt undskyld for, så jeg er videre. Det er jeg jo nødt til. Jeg skal være en glad og positiv far, og jeg har salonen fuld af kunder, fortæller han i et interview med Her og Nu.
Selv mener Knudsen at livet går videre, og at der ikke er tid at fare op over bagateller.
– Så kan man sige: Okay, der er ingen, der er døde. Det er forfærdeligt, jeg har sagt undskyld og det er sørgeligt, at jeg reagerer sådan. Jeg er nødt til at leve videre – og det gør jeg også. Børnene har det godt og alt er, som det skal være.
I disse dage venter han på hvad efterfølgerne bliver. Selv forventer han en form for konsekvens, som for eksempel en bøde eller sigtelse.