Den amerikanske sangerinde slæbte søndag sin nye kæreste med på den røde løber for første gang, og parret holdt ikke igen på mundvandet.
Demi Lovato havde sin nye kæreste med til årets Grammy Awards.
Så er det sket.
Demi Lovato har haft sin rød-løber-debut med sin nye kæreste, den 25-årige musiker Jordan Lutes.
Den 30-årige sangerinde havde nemlig slæbt ham med, da der natten til mandag dansk tid blev afholdt Grammy Awards i det store USA.
Her kyssede kendisparret løs på den røde løber, hvor der altså ikke blev sparet på mundvandet.
Det skriver Page Six.
Se den nye kæreste herunder:
Demi Lovato var til prisuddelingen iført en stropløs kjole, mens hendes bedre halvdel, der også er kendt under sit kunstnernavn Jute$, var iført et stilet sort jakkesæt.
Det er første gang, parret står frem sammen til en offentlig begivenhed.
Romance-rygterne om Demi Lovato og Jordan Lutes startede for seks måneder siden, da de blev spottet sammen i New York.
Blot få dage senere delte Jordan Lutes et hyldestopslag til sangerinden i forbindelse med hendes 30-års fødselsdag.
“Tillykke, baby. Du er en 30-årig frækkert, og jeg er den heldigste mand i verden, fordi du er min,” har han skrevet til en række billeder af sig selv og Demi Lovato på Instagram.
Demi Lovato bekræftede forholdet tilbage i november, da hun delte et billede af musikeren og skrev:
“Se, hvor lækker min kæreste er”.
Det er dog altså først nu, at parret står frem sammen som et par til en offentlig begivenhed.
Forholdet med Jordan Lutes er det første offentlige forhold for Demi Lovato, siden hun afbrød sin forlovelse med skuespilleren Max Ehrich.
De to nåede kun at være forlovet i tre måneder i 2020, før kærligheden brast.