Tennisprinsessen sender hilsen fra ferien til Monaco
Mange tennisfans verden over var ved at få kaffen galt i halsen, da Caroline Wozniacki i juni meddelte, at hun ville vende tilbage til tennisbanerne.
Den 33-årige tennisdarling havde oprindeligt truffet beslutningen om at indstille karrieren tilbage i starten af 2020, da hun ønskede at prioritere al hendes energi på familielivet.
Det er sidenhen også blevet til mere end blot en vielsesring af ægtemanden, den pensionerede basketballspiller David Lee. Parret har sidenhen kunne byde både datteren Olivia og sønnen James velkommen til familien, der blev født i henholdsvis juni 2021 og oktober 2022.
Og det er netop også børnene der har været drivkraften til at ‘Sweet Caroline’ nu gør sit comeback til den kommende US Open, da hun ønsker at vise børnene at alt kan lade sig gøre, hvis blot man arbejder hårdt nok for det.
Men selvom formen skal finpudses og smashboldene skal plejes og perfektioneres inden danskeren igen begiver sig ud på tennisbanen, så skal sommerferien fortsat nydes.
Og netop kvalitetstid med familien i sommerens sol er hvad Wozniacki beskæftiger sig med disse dage.
På hendes officielle Instagram-profil har hun delt et nydeligt familiebillede af hende selv, husbonden og parrets to børn, der for tiden er i Monaco for at kunne plaske rundt i vandet.
‘Family time’ (‘familie tid’ red.) skriver den tilbagevendte tennisstjerne i billedteksten.
Du kan se familiens postkort fra de varme lande her: