I aften bliver endestationen for hende lyder det.
Konkurrencen spidser til, og inden længe tager deltagerne hul på endnu et liveshow.
Og selvom hun hidtil har lagt vejen forbi farezonen et hav af gange, så blev hun endnu engang i sidste uges liveshow rettet på målstregen.
For aftenens liveshow i X Factor bliver endestationen for Nambahlou – det er Danske Spils oddssættere ret sikre på.
Og derefter er det gruppernes tur til at være nervøse.
Sådan lyder meldingen fra Danske Spil i en pressemeddelelse.
Det kommer i kølvandet på, at grupperne indtil videre har været helt suveræne i årets X Factor – men det billede vil ændre sig fra og med i aften, vurderer danske spils oddssætter og X Factor-ekspert Mathias Reimer Larsen.
I første omgang kan grupperne dog ’nøjes’ med en tur i farezonen, for det er en anden, der må ud: Nambahlou.
”På trods af en virkelig god performance i fredags, så er vi ret overbeviste om, at Nambahlou må forlade konkurrencen i aften. Hun har stået i farezonen to ud af de seneste tre fredage, og hun overlever ikke en tredje tur. Vi vurderer, at hun har hele 65 procents risiko for at blive stemt ud i aften,” siger Mathias Reimer Larsen.
Og hvem er ellers i fare?
Men bliver det så Sigalaz eller Rosél, der skal med ned i farezonen? Se, det er et godt spørgsmål, som er svært at svare på.
”Ja, det er faktisk der, hvor spændingen virkelig ligger nu: Hvem skal følge Nambahlou i farezonen? I vores optik er der kun de to muligheder: Enten Sigalaz eller Rosél. Drengene mod Pigerne. Det kan blive dem begge: I vores øjne er det tæt på fifty-fifty,” siger han.
Endelig er der selvfølgelig også en spinkel mulighed for, at det bliver begge grupperne: Det kræver selvfølgelig, at Nambahlou virkelig rammer dagen, og det kan måske lade sig gøre.
”Vi synes egentlig, at Nambahlou leverede en af sidste fredags bedste optrædener, da hun sang ”Silverlight” som clubbet hit. Det bliver spændende at se, hvad hun kommer med i aften, hvor hun har ryggen mod muren,” siger Mathias Reimer Larsen.
X Factor kan følges på TV2, når det fredag aften løber at stablen fra kl. 20.00.