Tilbage i marts kom det frem, at Bruce Willis havde været nødt til at indstille sin karriere, fordi han var blevet syg.

Bruce Willis valgte ikke at stoppe med skuespillet af egen lyst. Derimod blev han tvunget til det, da han tilbage i marts fik konstateret afasi, som påvirker de kognitive evner, hvilket omfatter evnen til at forstå og tale.

LÆS OGSÅ: Rapper forkæler døtre med vilde gaver

Selvom den kendte stjerne har været nødt til at omstille sig på at leve et anderledes liv, er det ikke alt, der er dårligt. Han kan nemlig se frem til at blive bedstefar.

I et opslag på det sociale medie Instagram, har Rumer Willis, der er datter af Bruce Willis og Demi Moore, afsløret, at hun venter barn.

Den 34-årige skuespiller har delt et billede, hvor hun stolt viser sin babybule frem. Med på billedet har hun sin kæreste, musikeren Derek Richard Thomas, der kysser og holder om hendes mave.

Også Demi Moore har valgt at dele billederne på sin Instagram-profil, hvor hun skriver, at hun tager hul på sin ‘hotte, skøre og uafhængige bedstemor-æra’.

Det vides ikke, hvor lang tid Rumer Willis og Derek Richard Thomas har dannet par. Hvad der til gengæld vides med sikkerhed er, at parret venter deres første barn.

LÆS OGSÅ: Johnny Depp og Amber Heard indgår forlig: Så billigt slipper hun

Bruce Willis danner ikke længere par med Demi Moore, som han har Rumer sammen med. De to har dog beholdt et tæt forhold, da de har ønsket at holde sammen på deres familie, der består af tre døtre, Rumer, Scout og Tallulah.