Skuespilleren Dar Salim er tilbage – og det bliver ekstra vildt.
Til foråret kan man se den danske skuespiller Dar Salim, når han vender tilbage som Zaid i dramafilmen ‘Underverden 2’.
Forud for premieren har Kino TV delt traileren til filmen på sociale medier.
“Det er syv år siden, at Zaid gik i krig mod den københavnske underverden for at hævne sin afdøde bror. Hans identitet som respekteret hjertelæge og livet som familiefar er blot en svunden drøm, og i fængslet lider Zaid under savnet til sin søn Noah, som han knap nok kender,” skriver Kino TV om traileren på YouTube og fortsætter:
“Da en PET-agent opsøger Zaid og tilbyder ham en aftale om at blive løsladt, mod at han infiltrerer det københavnske bandemiljø, ser han sin chance til at genvinde resterne af det familieliv, han forlod. Men alt har en pris, og Zaid indser, at han nu for alvor har bragt sin søns liv i fare. For er der overhovedet en vej ud, når man først er blevet en del af underverdenen?”
Ud over Dar Salim vender blandt andet Stine Fischer Christensen også tilbage til sin rolle.
‘Underverden 2’ har biografpremiere den 13. april – og du kan allerede nu få et smugkig herunder.