I onsdags faldt sangstjernen om.

Det blev aldrig til liveshows for den evigt populære Tobias Floor, men ikke desto mindre bed han sig fast på alles læber med sit fortryllende musikalske talent.

Men det er noget helt andet end musikken, der har fyldt de sidste par dage for den tidligere ‘X Factor’-deltager.

Det løfter han sløret for i et opslag på Instagram, skriver Dagens.dk.

‘Jeg er taknemmelig for livet.’

Sådan indleder den tidligere ‘X Factor’-deltager og sanger Tobias Floor et opslag på sin Instagram-profil, hvor han tilmed skriver, at han i onsdags fik et pludseligt hjertestop, da han var hjemme hos sin kæreste.

Takket være hurtig og kompetent førstehjælp fra hende og hendes far, overlevede han den alvorlige situation:

“Heldigvis har både hun og hendes far frisk hjerte-lunge rednings kursus – De har reddet mit liv”, skriver han taknemmeligt.

Tobias Floor er i skrivende stund indlagt på Rigshospitalet og fortæller, at han efter omstændighederne har det godt, men er dybt påvirket af hændelsen.

Han understreger i samme ombæring vigtigheden af at huske på, at hans krop har gennemgået et traume, og at han derfor vil have brug for ro i den kommende tid.

‘X Factor’-stjernen afslutter opslaget med et budskab, som man ikke kan andet end at tage til sig:

“Pas på hinanden der ude og ta’ et førstehjælpskursus”.

Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til Tobias og pårørende, og ønsker ham en god bedring.

Herunder kan du læse hele hans opslag.