Nu skal sagen for retten.

Et simpelt chips-tyveri udviklede sig til en brutal overfaldssag på en 7-Eleven-ekspedient i København den 9. december 2022 – blandt voldsmændene var en tidligere kvindelig ‘X Factor’-deltager.

Tiltalen, som SE og HØR har fået indsigt i, afslører en gruopvækkende hændelse.

Overfaldet begyndte tilsyneladende uskyldigt med stjålet chips, men eskalerede til en voldsepisode.

Ifølge anklageskriftet kastede de tre involverede genstande efter ekspedienten, samtidig med at de slog, sparkede og spyttede på ham. Offeret blev væltet omkuld, og angrebet fortsatte med gentagne spark og slag, både på kroppen og i hovedet, mere end 40 gange.

Det utrolige er, at selv da ekspedienten rejste sig op, stoppede overfaldet ikke. De tiltalte kastede genstande, herunder fyldte dåser, glasflasker og et plexiglasskilt, på offeret.

Anklageskriftet beretter dog ikke om ekspedientens tilstand efter det bestialske overfald.

Kvinden, der tidligere deltog i “X Factor”, er nu involveret i en alvorlig straffesag og står over for anklager om grov vold. De to mandlige tiltalte risikerer udvisning og er anklaget for grov vold i gentagelsestilfælde, samt der er forbehold om erstatning.

Den chokerende sag skal for Københavns Byret i den kommende uge. Den tidligere “X Factor”-deltager og de to mænd, der alle beskyttes af et navneforbud, må nu stå til regnskab for de chokerende begivenheder i 7-Eleven på Pilestræde i København.