I DR-programmet ‘Anne og Anders i Canada’ følger vi Anders Agger og Anne Hjernøe, mens de rejser rundt i Canada.
Undervejs bliver Anders Agger godt og grundigt overrasket.
På rejsen i Canada besøger de nemlig en dansk familie.
Under besøget ved den danske familie, bliver der afspillet et afsnit af ‘Mads og Monopolet’, som kørte på DR i 2019, med Mads Steffensen som vært.
Her var Anders Agger en del af monopolet i et af programmerne. Dengang kom der et dilemma fra en kvinde ved navn Camilla. Hendes dilemma var, at hun var i tvivl om, hvorvidt hun skulle flytte til Canada eller Danmark med sin mand og deres tre børn.
Her var Anders Agger ikke i tvivl – hans råd var klokkeklart – flyt til Canada.
Og det gjorde de. Men det ved Anders Agger ikke, før han står i familiens hjem i Canda og afsnittet med dilemmaet bliver afspillet.
Først dér, går det op for ham, at det var den Camilla som skrev ind til programmet for flere år siden.
“Nej, hvor er det sjovt!” lyder det fra Anders Agger, da det går op for ham.
Du kan se ‘Anne og Anders i Canada’ søndag kl. 20.00 på DR eller på DRTV .