Den danske landsholdsspiller blevet bedt om at holde sig væk fra førsteholdets træninger.

Den danske Premier League stjerne Jannik Vestergaard træner alene i skrivende stund, da han er blevet bedt om at holde sig væk fra førsteholdets træninger i sin nuværende klub Leicester City FC. 

Det beretter Daily Mail.

Beslutningen er blevet taget i kølvandet på, at Jannik Vestergaard tidligere på måneden gav et interview til Ekstra Bladet

I interviewet forholder den danske Premier League stjerne sig kritisk til sin træner, Brendan Rodgers, hvor Jannik Vestergaard blandt andet kalder sin træners udtagelsesbeslutninger for ‘mærkelige’.

Den 30-årige dansker udtrykte i interviewet sin frustration over den manglende spilletid, og han kunne ikke forstå, hvorfor han lige pludselig ikke var relevant for holdet:

“Brendan Rodgers og klubben vidste præcis, hvilken spiller de købte med både mine stærke og svage sider. Det er svært at forstå, at jeg så fra det ene øjeblik til det andet pludselig ikke kan bruges”, udtalte Jannik Vestergaard i det omtalte interview.

Siden sit skifte fra Premier League-klubben Southampton i sommeren 2021 har Jannik Vestergaard ikke fået den spilletid, han havde håbet på. 

Den manglende spilletid har medført, at landstræner Kasper Hjulmand ikke har udtaget Jannik Vestergaard til en kamp for det danske A-landshold siden juni 2022.

Danskeren har kontrakt i Leicester City FC til 2024.