Danskeren er tydeligvis ‘damernes ven’, da der var støtte fra sidelinjen
Der var rigelig med støtte sendt den 20-årige tennisstjernes vej, da han onsdag sendte briten George Loffhagen til tælling, efter en sejr på 3-0 endelig blev afgjort på den udskudte kamp, der blev sat på pause midt i opgøret tirsdag på grund af vejret.
Men det var åbenbart ikke kun solen, danskeren kunne glæde sig over at gense under onsdagens opgør.
For under førsterundeopgøret var der nemlig uventet damebesøg i Runes spillerboks.
To af danskeren veninder fra Monaco, hvor han til dagligt bor or træner, var nemlig taget et uventet besøg til Wimbledon, for at bakke op om deres ‘kollega’ på tæt hold, skriver B.T.
– Det er faktisk to af mine veninder fra Monaco, som jeg har kendt i et stykke tid. De så mig også spille ved Monte Carlo Masters, så det er skønt, at de også støtter mig her, fortalte Rune på onsdagens pressemøde, inden han fortsatte:
– Jeg laver ting med dem i Monaco, som normale venner gør. Vi går ud og spiser sammen, slapper af og bruger tiden til at koble af.
Om hvorvidt veninderne bliver og ser Holgers næste store brag på græsbanen, vides ikke. Men mon ikke han ville sætte pris på deres opbakning, når han fredag klokken 12 dansk tid skal møde spanske Carballes Baena i turneringens anden runde.