Cykelrytteren Sir Bradley Wiggins åbner op om et alvorligt emne og er traume fra hans teenageår.

Nu sætter cykellegenden flere ord på en traumatisk periode.

Han har en imponerende karriere med titler som olympisk mester, verdensmester og vinder af verdens største cykelløb Tour De France.

På overfladen ser hans karriere ud til at have været en succes, og man skulle tro at alting bare spillede.

Men virkeligheden er en anden.

I et interview sidste år, trådte den britiske cykellegende Bradley Wiggins frem og kunne her afsløre, at han blev udsat for misbrug som kun en 13-årig ung knægt.

Dette har haft en betydelig indvirkning på hans liv og holdning til sporten.

Nu medvirker han i podcasten ‘Happy Place’, hvor han satte flere ord på, at han blev misbrugt.

Og det har sat sine dybe spor i cykellegenden.

“Jeg hadede virkelig at cykle. Jeg ser det heller ikke længere. Interessen er væk,” fortæller Bradley Wiggins i podcasten.

Som bare 13-årig blev han udsat for grooming af sin cykeltræner.

Cyklingen gik fra at være hans bedste ven til en flugtvej.

Fordi når han satte sig på cyklen og kørte på landevejene, kunne han nemlig ikke blive misbrugt.

“Min største skam var, at en anden mand havde gjort det mod mig. Jeg kunne ikke distrahere fra det abnorme i det – især fordi jeg var 13 år gammel. Fra det øjeblik lod jeg, som om det ikke var sket, og jeg dedikerede mit liv til at cykle som en distraktion,” fortæller han.

Wiggins har haft en imponerende karriere, og den kulminerede med sejren i Tour de France tilbage i 2012.

Den store præstation blev også bemærket øverst i det britiske hierarki.

Fordi senere samme år blev han nemlig slået til ridder i sit hjemland og kan derfor påtage sig titlen ‘Sir Bradley’.

I dag er han ikke en af landevejens riddere.

Han bruger i stedet for tiden på forhindre, at unge bliver udsat for det, som han selv blev som ung knægt.