Christiane Schaumburg-Müller, kendt og beundret for sin rolle som tv-vært – især i ‘Vild med dans’, og som tidligere en del af et kendt powerpar med rapperen LOC, træder frem med en side af sit liv, hun ellers har været kendt for at holde skjult for pressen. Med starten på sin egen podcast, ‘Hverdag – med Christiane’, får lytterne et sjældent indblik i hendes private univers.
I podcasten dykker Christiane Schaumburg-Müller dybere ned i sin personlige historie og deler, hvad der måske er en af hendes mest private oplevelser – hvordan hun og hendes mand, Daniel Åxman, opdagede, at de ventede barn.
Den 41-årige tv-vært fortæller om den hæsblæsende dag, da hun og hendes mand ventede på bekræftelsen af graviditeten, mens han var i Miami og hun var på vej til at møde ham i Den Dominikanske Republik med deres døtre. Med forskellen i tidszoner var det Daniel, der først kunne ringe og få svaret fra lægerne.
“Daniel, min mand, var i Miami, og jeg skulle tage pigerne og mødes med ham i Den Dominikanske Republik. Og vi skal rejse i lige det tidsrum, hvor man kan ringe og få svar på prøven, så jeg kan ikke ringe, men Daniel kan ringe fra Miami og få svaret, og så når vi mødes i Den Dominikanske Republik i lufthavnen, så ved han, om vi er gravide eller ej”
“Vi ankommer så til lufthavnen, pigerne og jeg. Og vi kan ikke finde ham, og der er total meget mylder i den lufthavnen.”
“Vi går igennem en horde af mennesker, som står med skilte, og vi drøner lige igennem. Daniel er der, så vi skal ikke vente på nogen med noget skilt,” beskriver Christiane om det nervepirrende øjeblik i lufthavnen, mens hun ventede på at finde ud af, om hun var gravid eller ej.
Få hele historien om, hvordan det gik ved at lytte til ‘Hverdag – med Christiane’ her: