TV-skønheden deler stor nyhed.
Christiane Schaumburg-Müller Aaxman har fået sit første barn sammen manden Daniel Aaxman.
Den tidligere ”Vild med dans”-vært har delt den glædelige nyhed på sin Instagram-profil, hvor hun fortæller, at datteren kom til verdenen i går, onsdag den 19. december.
“19.12.2023 – vores lille jule mirakel ! Vi er høje på kærlighed, rød saftevand og panodiler ! Truly blessed,” skriver hun til et billede af datteren.
I selvsamme opslag løfter hun sløret for datterens navn, der må siges at være yderst unikt. Hun har nemlig fået navnet Ludovika Noël.
Du kan se billedet af datteren nedenfor.
Instagram-opslaget har allerede fået over 21.500 likes. Også flere kendte danskere har lykønsket parret på det sociale medie.
“Kæmpe stort tillykke,” skriver blandt andre Annemette Voss, som tilføjer, at det er et virkelig fedt navn, datteren har fået.
“Åhhh jeg tuder. Midt i storcenteret. Tillykke,” lyder det fra Mascha Vang.
Christiane Schaumburg-Müller Aaxman er i forvejen mor til en søn, som hun fik med rapperen L.O.C. i 2016.
Daniel Aaxman har to døtre fra et tidligere forhold.