Den danske mediedarling åbner op om et traumatiserende minde fra barndommen, som følger hende den dag i dag
Der er mange grunde til at følge med i Viaplay-serien ‘The Journey’.
Seerne kan få et helt-tæt-på indblik i en række kendtes hårdeste udfordringer – både fysisk og psykisk. Og igennem processen taler kendisserne ud om, hvilke overvejelser og personlige indflydelser deres private liv har på deres spirituelle rejse igennem Nepal.
Blandt de rejsende er den tidligere’ Vild med dans’-værtinde Christiane Schaumburg-Müller Åxman, der overfor gruppen taler ud om, hvordan hen var noget af en vågehals som lille pige.
‘Da jeg var yngre kunne jeg virkelig godt lide fare, fart og vilde ting som at springe ud fra høje klipper i vand og køre gokart’, deler den populære værtinde.
Men livet med adrenalinen i top fik dog – bogstavelig talt – en hård opbremsning, efter en faretruende cykelulykke som barn, skriver Her og Nu.
‘Jeg kommer kørende ned ad et bjerg i meget høj fart og får klodsbremset foran et hul, for ikke at køre ned i hullet. Jeg flyver ud over cyklen, smadrer cykelhjelmen, får hukommelsestab. De tror, jeg har brækket ryggen. Brækker mit krageben, får en alvorlig hjernerystelse og piskesmæld. Jeg ligger så i sengen i fem måneder’, fortæller hun.
Og selvom sårene helede, så var de mentale skader lang tid om at komme sig over.
‘Efter den ulykke kunne jeg slet ikke noget med fare. Jeg kunne ikke engang køre over Storebælt, jeg havde så meget højdeskræk på vej over. Der sad så meget frygt i min krop, så snart jeg udsatte mig selv for bare en smule fart og fare’.
Med tiden kæmpede Christiane sig dog tilbage til eventyrlysten. Det eneste det krævede, var det rigtige skub – eller med den rette person i hånden.
Og det viste sig heldigvis, at hendes nu-mand , Daniel Åxman, var gnisten der kunne gentænde hendes glæde for fart over feltet.
‘Han har boet 17 år i Schweiz og er en total outdoor hulemand. Vi tog på ski sammen, og jeg var pissebange. Jeg kan godt stå på ski, men havde ikke gjort det siden før ulykken. Da overvandt jeg den frygt, og langsomt er vi begyndt at lave flere og flere ting, og jeg er virkelig kommet så langt. Igen elsker jeg alle de hurtige rutschebaner og elsker forlystelsesparker’, slutter hun af.
Det seneste afsnit af ‘The Journey’ kan ses hver mandag på Viaplay.