Nu lyder der en overraskende melding fra den populære DR-vært.

I intet mindre end næsten 14 år, har Pelle Peter Jencel været vært på DR. Her har han blandt andet slået sine folder som radiovært og vært på flere podcasts.

Men nu skal det altså være slut. Det deler han med sine mange følgere på det sociale medie Instagram.

“Det har været en masse geniale år. Men jeg føler også, at verden er lidt større end den bygning, jeg her på billedet er på vej væk fra,” lyder det fra DR-værten på Instagram.

Der er ingen tvivl om, at årene på DR har været gode – selv beskriver han dem som en ‘drengedrøm’, som gik i opfyldelse.

Hvad der nu skal fylde i hverdagen hos Pelle fortæller han ikke, så det må de mange følgere vente i spænding på at finde ud af.

Oprindeligt startede Pelle hos DR som praktikant, for at blive klogere på hvad der giver et hit i musikverdenen.

Men så ville skæbnen det sådan, at han blev radiovært og pludselig var der gået 14 år.

Privat danner Pelle par med Maria Jencel, som også er podcast-vært på blandt andet podcasten ‘112 for knuste hjerter’.